Man justerer placeringen af den justerbare pude ved at trække ud i den grønne knap og flytte puden frem eller tilbage til en ny placering.
Når man er færdig med øvelsen, trækker man igen i den grønne knap så man kan justere pudens placering så man uden besvær kan komme ud af maskinen igen.
For at træne mave skal puden flytte tilbage (til venstre) så den runde pude hviler mod brystet når man starter bevægelsen (billedet til venstre).
Føddernes skal placeres bag ved puden ved gulvet. Maven trænes ved at krumme maven forover imod modstanden fra den runde pude på brystet (billedet til højre). Man kan med fordel ånde ud og når man krummer forover. Pas på med ikke at trække dig fremad ved at trække fødder og lår kraftigt opad. Tænk på at brystet skal ned til navlen – ikke knæene op til næsen.
For at træne lænden skal den runde pude flyttes fremad (mod højre) så udgangspositionen er foroverbøjet med bagdelen skubbet helt tilbage og den runde pude placeret så den hviler mod ryggen når man starter bevægelsen (billedet til venstre).
Føddernes skal placeres ovenpå fodstøtten forrest. Lænden trænes ved at stemme fødderne imod fodstøtten og skubbe ryggen bagover med neutral ryg imod modstanden fra den runde pude (billedet til højre). Man kan med fordel holde fast i sædet med hænderne og tænke på at bevægelsen skal dreje sig om hoften og ikke ved at strække rygsøjlen bagover.
Denne øvelse er et godt alternativ hvis man ikke bryder sig om at få hovedet nedad på 45 graders hyperextention bænken (som dog også træner baglår og baller).
Læs evt. om hvordan du bruger den sorte kile til squat i vores andre nyheder om brug af udstyr.